På eget lager med egne biler

Når vi arbejder med spedition, sørger vi for at sammensætte de optimale ture, der giver dig mest transport for pengene.

En optimering, der både gavner din økonomi og i særdeleshed miljøet, fordi vi aldrig sender halvfyldte biler ned gennem Europa.

9000 kvm lager sikrer, at du får den optimale transportløsning

Hos Contino disponerer vi transporten af dine varer færdigt på vores eget lager.

Hér omlæsser vi selv vores lastbiler og har derfor selv dine varer på lager, indtil de skal videre. Denne omlæsning er den eneste, dine varer gennemgå i Contino-regi. Og det er udelukkende Contino-medarbejdere, som tager hånd om den.

Når dine varer forlader vores terminal i Padborg, bliver de kørt direkte til din modtager uden omlæsning.

Vil du vide mere om, hvordan du får mest transport for pengene?

Vores kendskab til din branche gør, at dine varer er i de bedste hænder!

I vores frostsikrede omgivelser kombinerer vi mindre partier fra forskellige kunder – f.eks. fra møbelbranchen – hvorefter vi gør godset klar til videre forsendelse.

Og her kommer vores medarbejderes kendskab til din branche virkelig til sin ret!

I årenes løb har vi opbygget en stor ekspertise indenfor distribution af møbler. Vi kender vores gods og ved, at møbler skal håndteres med stor forsigtighed. Det betyder, at vores medarbejdere på lageret er meget opmærksomme på, hvordan de arbejder med denne godstype bedst muligt.

Vores branchekendskab betyder også, at såvel speditører som chauffører kender de forskellige forhold dér, hvor vi henter godset, og hos din modtager. De ved, hvornår vi rent praktisk kan komme til at levere dine varer og på hvilken måde.

Og de ved, hvornår vi skal køre med en af vores mange lifttrailere for overhovedet at kunne levere direkte til en modtager, som ikke har en rampe ved lageret. Eksempelvis ved levering til møbelhuse.

”Vi har både højlager i Padborg og Toftlund. 9000 kvadratmeter i alt, der alle er med til at optimere på dine varers videre rejse. Kort sagt er vores lagerplads til for, at vi har mulighed for at lave de bedste transporter – direkte til din modtager.